"Hun skal bare knaldes, så får hun lyst til at binde sig ..."

"Hun skal bare med hjem og have en orgasme. Så får hun udløst oxytocin - og så får hun lyst til at binde sig til ham."
— Ejer af dansk datingsite

Tidligere var jeg med i et interview på Radio Nova i programmet “I seng med Nova”.

Og jeg var mildest talt rystet, da jeg lagde telefonen på.

Udtalelsen kom fra ejeren af et dansk datingside i en snak om, hvor meget kemi vi kan forvente på første date.

Og modsat mine to meddebattører tror jeg faktisk på, at man godt kan gøre et godt forarbejde, inden man møder sin date – noget, der kan være med til at skabe mere gnist.

Forskning og dating

Jeg tror på forskningen, når den viser, at dopamin stimulerer hjernens belønningscenter og følelser som lykke, glæde, passion og kærlighed.

Jeg tror også på forskningen, når den viser, at når to mennesker deler en positiv oplevelse, der udløser dopamin, får de større lyst til at forbinde sig med hinanden.

Jeg tror på, at udløsningen af kortisol – kroppens stresshormon – sænker sexlysten og har en direkte indvirkning på, om der udvikles gnist og lyst til at se din date igen.

Og jeg tror på, at niveauet af oxytocin i kroppen har direkte indvirkning på, om du er åben og rummelig – eller utålmodig og afvisende. Om du er tillidsfuld og kærlig – eller mistroisk og lukket.

Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det bygger på forskning.

Hvordan fungerer kemi-tjekket egentlig?

Vi lever i en verden, hvor vi gerne vil være strategiske, når vi dater. Men jeg tror ikke særlig meget på "jeg skal bare lige tjekke, om der er kemi"-metoden, som i min verden hurtigt bliver et ønske om maksimalt udbytte for minimal indsats.

Lad os tage det klassiske kemi-tjek over en kop kaffe.

Måske en søndag eftermiddag med tømmermænd, klemt ind mellem en aftale med veninderne og alt muligt andet.

Forestil dig, at du møder op:

  • Med et lavt niveau af oxytocin, som gør dig lidt mere lukket, afvisende og mistroisk.

  • Og med stress i kroppen, som øger niveauet af kortisol og sænker din sexlyst.

Tilføj en date på en café, hvor I bare skal connecte og have en dyb samtale – uden mulighed for fysisk kontakt og uden en oplevelse, der stimulerer dopamin.

Lyder det som en stensikker opskrift på kemi?

Det tror jeg ikke.

Hvad skal der til for at udvikle kemi på en date?

Tværtimod tror jeg på, at hvis du som den, der dater, tager ansvar for din egen indsats, kan du møde op med et højt niveau af oxytocin – som gør dig mere åben, rummelig, tålmodig og kærlig.

Vælger du samtidig en date, der stimulerer dannelsen af dopamin og giver jer en positiv fælles oplevelse, får du helt automatisk en hormonel cocktail, der understøtter lyst – og ikke mindst lysten til at se din date igen.

Du bestemmer selv, hvilken cocktail du blander til din næste date.

Jeg tror på, at udbytte afspejler indsats. Også når vi dater.

Oplever du kemien, men han committer sig bare ikke?

Det er præcis det, jeg dykker ned i i min gratis guide "Derfor møder du mænd, der ikke vil committe sig."

Du får et konkret perspektiv på, hvad der sker, når vi bliver ved med at møde den samme type.

Ham, der vil dig – og så alligevel ikke helt.

Eller ham, der kommer forbi lørdag aften, men ikke bliver til morgenmad søndag.

Og hvad du kan gøre for at begynde at gøre noget anderledes.

Kærlig hilsen

Kirk

Kirk Karlshøj

Kirk Karlshøj tilbyder kvinder personlig udvikling indenfor coaching og bevægelse, yoga og dans.

Jeg hjælper derudover kvindelige singler med at forstå hvorfor kærligheden er svær og hen imod at finde den kæreste de længes efter.

Forfatter til bestselleren Sådan får du en kæreste, som er udsolgt i fysisk form, men som kan lyttes og læses og i øvrigt lånes på biblioteket.

http://www.kirkronler.dk
Forrige
Forrige

Til dig, der ikke vil til bryllup. Alene. Igen.

Næste
Næste

Mød den feminine slapsvans og den maskuline powerkvinde