Kirk Karlshøj
Den er god nok. Det er mig.
Du kender mig måske som Kirk Rønler, fordi jeg har udgivet bogen ‘Sådan får du en kæreste’, under dette navn, eller fordi mit navn har stået på TV-skærmen hjemme i din stue. Men i dag hedder jeg Kirk Karlshøj – og det er jo bare et navn, så lad os gå til det, der er vigtigere.
Hvem er jeg – og hvorfor ved jeg noget om det her?
Jeg hedder Kirk, og jeg er sexolog og coach med speciale i kærlighed, dating og relationer.
Men lad mig starte et andet sted.
Jeg har selv stået præcis der, hvor du måske står nu. Med en fornemmelse af, at kærligheden var noget, der skete for alle andre – bare ikke for mig.
Jeg mødte den samme type igen og igen.
Politimanden der ville, og så ikke ville.
Bankmanden der ikke var klar (og som i øvrigt stadig boede sammen med sin ekskæreste….)
Surferen der ikke var klar til noget seriøst
Jeg troede, det var uheld.
Jeg troede, der var noget galt med mændene.
Lige indtil jeg forstod, at det, de alle havde til fælles, var mig.
Den indsigt var hård. Men den ændrede alt.
Mere om KirkI dag er jeg gift med Janus og har fundet vej fra Københavns puls til et mere adstadigt tempo på Sydfyn med vores familie.
Jeg i et parforhold, jeg er stolt af – med en mand, der vælger mig.
En mand, der er til stede og faktisk committer sig.
Og jeg er selv en udgave af mig selv (efter en del mentale knæbøjninger) hvor det er nemmere for mig at vide og at handle på, hvornår jeg spænder ben for mig selv og kærligheden, og hvornår jeg rent faktisk går mod det, jeg længes efter – sammen med min mand.
Det jeg bringer med mig
Jeg har en uddannelse som sexolog og har arbejdet professionelt med dating, selvudvikling og relationer i mere end 10 år.
Jeg har holdt foredrag for tusindvis af singler i hele landet, skrevet bogen “Sådan får du en kæreste” og hjulpet hundredvis af kvinder med at forstå deres mønstre – og gøre noget ved dem.
Det, der adskiller mig fra mange andre, er ikke kun uddannelsen eller tallene.
Det er, at jeg har levet det selv.
Jeg ved, hvordan det føles at vente på en besked, der ikke kommer. At håbe, at han denne gang vælger dig.
At fortælle sig selv, at det nok bliver anderledes.
Jeg kender frygten for, at det aldrig lykkes, at jeg aldrig får de børn, jeg drømmer om, og tanken om, at det er mig, der er helt forkert og 'ødelagt'.
Mere om KirkJeg tror på, at vi alle fortjener et nærende og vidunderligt kærlighedsliv.
Jeg tror ikke på quick fixes.
Og jeg tror ikke på, at du bare skal "elske dig selv lidt mere" eller "slappe af, så sker det nok."
Jeg tror på, at forandring kommer, når du forstår dine mønstre – og begynder at gøre noget konkret ved dem.
Det er præcis det, jeg hjælper dig med her.
Uanset om du er ny i mit univers eller har fulgt mig et stykke tid – så er du velkommen.
Og du er kommet til det rette sted.